apr 11
.. og så gik de 6 måneder Posted by Stine

“bare gi’ det 6 måneder skat” ….  det er sætningen jeg har hørt på de sidste ja… 6 måneder. Michael har åbenbart for vane at drive folk til vanvid efter et halvt års tid, så han var ret overbevist om at jeg heller ikke kunne holde ham ud mere end det..

Og som jeg også skrev til ham, så håber jeg bare på at høre det rigtigt mange gange endnu.  Og jeg  skrev jeg det også på facebook, og fik svaret :
ja tiden går alt for stærkt… så vi napper 6 måneder mere… Jeg elsker også dig… Syntes stadig det er utroligt at du stadig kan holde mig ud… :-)

Men det kunne jeg..  og det kan jeg.

Ugen er fløjet afsted, og det er weekenden også. Vi havde ostepigen lidt før fordi hun havde lidt bøvl med ørerne igen, og her i weekenden har vi været i svømmehallen, og ude at købe ny cykel til Øglen. Det passer også med at hans første cykel snart passer til  Det var fint, for så kunne Michael trække ham lidt væk fra wow lidt..  :) Jeg er sikker på at wow holder sommerferie snart, så spillet er lukket ;)

I dag er dagen startet med en masse praktisk .. vaskekurven kaldte meget højt på mig, og det gjorde mit skrivebord også – der var dækket af påskepynt og rod.  Så der har været travlt, kun lige afbrudt af to søde piger der samlede ind til Kræftens bekæmpelse, der meget høfligt sagde de samlede ind og efterfølgende sagde mange tak og ønskede mig en god dag. De har ikke været mere end 10 år. Jeg er imponeret :)

apr 06

Det slår aldrig fejl. Fridage .. og så bliver man fan… sørme syg! Godt som der lige var et par arbejdsdage tilbage, så fik jeg lige den ondeste tur med feber og ulidelige smerter i maven. Vagtlægen var sådan set ligeglade første gang. Anden gang ringede Michael og så måtte vi godt komme.  Jeg sad bare og tudede på gulvet på toilettet – kastede op, og fik vist sagt til Michael, om han ikke bare kunne skyde mig. Orkede bare ikke mere, og det gjorde bare ondt, ondt og ondt.
Da vi endelig nåede til lægevagten i Roskilde, blev vi så sendt til Køge. Suk. Men det hele gik nu ret hurtigt, ingen ventetid heldigvis. Og noget tid efter på Køge, og gud ved hvor mange undersøgelser senere, så udskrev jeg mig selv og meldte at jeg gerne ville hjem. De ville gerne have beholdt mig til yderligere observation, men jeg ville gerne hjem… og Michael lignede også en hængt kat til sidst og sad på en stol og sov. Han skældte mig så ud senere for ikke at være blevet der, men efter undersøgelser og teorier og nyresten, galdesten, underlivsbetændelse og blindtarmsbetændelse – så havde jeg bare fået nok. Hjem med mig..  selvom Hr. Læge vendte tilbage med resultatet på blodprøver, der havde forhøjet infektionstal.  Men hjemme ER altså bedst….!

Jeg kom hjem, og jeg overlevede! Og lever stadig!  Og sådan gik resten af påsken. Øm, ondt og irriteret. I går gik det faktisk helt godt, og straks fandt jeg jo på at tømme stuen for møbler og vaske gulv. Straffen kom helt af sig selv! Av! og Michael måtte overtage resten. Bagefter var der liiiiiige et par potteplanter der skulle plantes om, og det kunne gøres siddende. Tjek! Faktisk nåede jeg også at få lidt stedmoder i potter udenfor, og et bare buksbom plantet ud i krukker også.

Og så lykkedes det faktisk at få besøg også, Michaels venner Dennis og navnesøster Stine kom til mad. Deeeejligt at se nogle andre folk end bare os selv … og hyggeligt at sidde og sludre lidt, pjatte og grine. Også selvom det så blev Michaels tur, med feber og ondt i halsen. Nøj jeg er træt af sygdom.

Men hvor er jeg bare heldig, og glad for at have en sød kæreste der passer på mig. Og henter ærter og isthe, og render for mig, når der er noget jeg mangler. Og mindst hver 2. time kommer og spørger hvordan jeg har det.

mar 16
Flyttet ud af tasken.. Posted by Stine

Nå ja, og alle kasserne også – og det ser faktisk helt beboeligt ud her nu :o)

Men, med “ud af tasken” mener jeg at jeg i dag har fjernet de sidste ting der har ligget i min taske det sidste halve års tid.  Ting der har været praktiske at have i tasken, når jeg har boet lidt “hjemme” og lidt hos Michael, som jo egentlig var hjemme for mig tilsidst..  Hvorom alting er, så er de ting nu endelig pillet ud af tasken, for nu ER vi hjemme, begge to… og alle 4 ..  så nu behøver de ikke ligge og fylde sammen med computeren mere.

Dejlig fornemmelse :o) og nu vejer tasken heller ikke så meget mere ;o)

mar 13
Forkælelses-lørdag Posted by Stine

Det er godt nok en uge siden, men jeg er ikke helt så hurtig. Anyways, så var sidste lørdag (6/3 hvis man skulle være i tvivl) den store hygge og forkælelsesdag til kæresten.

Det skulle egentlig have startet om fredagen, med Parterapi i bio og hans yndlingsmad – men vi endte med at ligge og sove fra kl 18 – og vågnede kl 21, og måtte konstatere at så var det løb nok kørt…

Jeg sov videre, og tilgengæld blev der så sovet 11 timer for mit vedkommende, sikkert tiltrængt! og det passede mig godt, for jeg vidste det ville blive en lang lørdag.

Op kl 4.30 og bage squash/solsikke boller, der kunne være klar ved 7 tiden – hvor ham den dejlige så blev vækket med friskbagte boller på sengen. Det blev jeg jo nød til når jeg havde bildt ham ind at han skulle med mig til København og ind og sørge for at parkere min bil – fordi jeg skulle på perle-udsalg. Og jeg SKULLE være der kl 9 eller lidt før, så jeg ikke kom forsent til udsalget.
Jeg skulle også lige have ham til at blive barberet, så selvom det ikke var så slemt, blev jeg nød til at sige at han jo nærmest lignede en hjemløs. Så med lidt forsinkelse kom vi også ud af døren. Og for at være lidt mere sikker på at komme derind til tiden, bad jeg ham så lige om at sætte Navigerda til at finde korteste vej til Rådhuspladsen. Godt så! Vi endte så i samtlige smågader med højrevigepligt, og blev endnu mere forsinket. Jeg var sådan lidt i gang med at brokke lidt (især indeni), for jeg SKULLE jo nå det… eller noget!!
Det endte også med at vi var på HC Andersens Boulevard i nogenlunde tid – problemet var så lidt at “perle-biksen” lå på modsatte side, så over broen mod Amager, og vende rundt! Og SÅ var vi pludselig (meget tilfældigt! ;) ) lige ud for Mens Room.
Ud af bilen med kæresten, med en kuvert i hånden – og så fik jeg vidst sagt noget i stil med “bare gå ind og sig at du er kommet – og god fornøjelse” – og nøøøøøj et blik altså – jeg ville have givet næsten hvad som helst for at have filmet det udtryk han havde i hovedet. Ind kom han så, og så havde jeg lige 1 ½ time for mig selv, indtil han skulle hentes igen.
Der fik jeg lige handlet lidt på fisketorvet, og vasket bilen også sørme. Og så var der ellers fart på, for der skulle jo gerne stå en kold cola til ham, når han kom ud.

Lige 5-10 minutter før han var færdig derinde, parkerede jeg LIGE rundt om hjørnet, han skulle jo ikke ud at gå for langt :o) Service dér!

Og da vi ellers lige havde konstateret at han skulle bruge dag- og natcremer i vildskab fremover, ifølge det fine skema og at han havde babyrøvs-hud i hele hovedet, der havde den mest fantastiske lavendelduft (OGSÅ resten af dagen) så sagde han “nå, men vi skal vel også afsted og ud i Daells … “  – men nej.. det skulle vi ikke. Så jeg kiggede på uret og sagde at nu skulle vi videre, for vi skulle være det næste sted kl 11. Sharp! “Skal vi MERE?” sagde han så, og jeps !

Næste stop, i god tid denne gang, var Nordisk Film. Han gættede det faktisk på vejen, fordi han citerer alt fra Olsen Banden film, og jeg ikke havde troet han var SÅ kvik, så da han begyndte på sit “helt fedt” – og jeg sagde at det faktisk havde noget med det at gøre, så gættede han det! Og han blev glad – det var fedt! Det var jo lidt et sats at slæbe ham på rundvisning, hvis han ikke gad. Men det faldt i meget god jord, og vi havde lige knapt 1½ times tid derinde, der blev afsluttet med “Olsen Bandens – 4o års jubilæriums boks” – selvfølgelig! Nå ja, og så lige “Martha” også. Klassiker!

Det var så meningen at vi skulle have været på Joe & the Juice i Magasin og spise frokost, men vi blev enige om at vi hellere måtte komme til Daells efter skrivebord osv.. Og det blev så også lige til afhentning af TVbord i Valby. Heldig timing.

Der blev også lige tid til at komme forbi Idemøbler, og hente et par lækre barstole til køkkenet, så den stoooore suzuki (der er plads til alt i stines Liana!) var godt fyldt. Fornævnte skrivebord, barstole – og nå ja mine gode ideer “Skal vi ikke liiiige tage IKEA også” hvor vi lige skulle have et par skrivebordsstole-underlag med også. Og ja, så lige 12 kopper også. Men altså der kunne saaagtens have været mere i bilen ;o)

Godt trætte af indtryk, og den udløste spænding fra min side, så kom vi hjem og fik pakket ud og lavet god mad (fra om fredagen!), så fik jeg lige hældt vand i badekaret – tændt nogle lys, hentet kold cola og jordbær – og så var der ellers lige hygge i en times tid :o) Skønt! Så var vi ellers godt brugte og afslappede da vi puttede hinanden i seng..

Dejlig dejlig dag – det er en af dem der vil stå i hukommelsen længe :o)

… når jeg har en super god formiddag i selskab med sød kollega, hvor der er blevet ordnet hår, spist god frokost og bare hygget

… når jeg har en dejlig aftenvagt, med sjove kollegaer – det får tiden til at gå lidt hurtigere

… når jeg bare er lykkelig – og taknemmelig for de ting jeg har og oplever sammen med dem jeg elsker

… når jeg har den dejligste mand i verden at dele det med hver dag, og endda at få en dejlig lille ostepige med i ‘købet’

- kan jeg forlange mere?

feb 14

I fredags fik vi nøglerne til huset. Meget spændende dag, om det hele faktisk kom til at gå op i en højere enhed.
Tilbage nu, inden flyttefolkene kommer på mandag, er at male – male og male – OG gøre rent.

I går tog Michael og hans far en stor del af stue / køkken, og de er også i gang i dag, mens jeg bare sidder her på jobbet og ville ønske jeg kunne hjælpe…  Godt der er vinterferie – arbejdsferie lige om en lille times tid.Men jeg glæder mig usigeligt meget til at få det hele på plads og få en hverdag igen.. det bliver helt fantastisk – og med den dejligste mand i verden, og to skønne øgler.

Flapøres børnefødselsdag i svømmeren gik super fint, der var 14 unger med. Det var super fedt at holde det ude, så man ikke har alle de der øgler farende rundt derhjemme… Det var en succes, og de hyggede sig rigtigt meget.  Farmanden glemte så flapøres kagemand hos bageren,  så den fik vi glæde af senere – men det gjorde heller ikke noget. Det var rigeligt med pølsehorn, sandwiches, popkorn og slik.

Så var der fastelavn fredag.  Zenia var en lille Bi – og var bare SÅ stolt af hendes fine lille kjole. Jeg hentede hende fra vuggeren og hun sad hele vejen hjem med kjolen og se “seeee” efterfulgt af “ajjjjjj”
Flapøre var Anakin MED lyssværd (meget vigtigt) og gad egentlig slet ikke. Han er ikke vild for sådan noget. Men sørme om han blev kattedronning og tævede alt slikket ud af tønden. Han blev godt nok noget overrasket – og resten af dagen var han ikke til at skyde igennem :o) Og det hele blev fanget på “bånd” så det glæder jeg mig til at se igen og igen.

jan 26
og så blev han 8 år Posted by Stine

jeg er godt nok nogle dage for sent ude, men i fredags blev ham den “lille” øgle hele 8 år gammel.

Igen sidder jeg med tanken, om at tiden bare flyver afsted. 8 år… det er jo som om det var for et par uger siden han var en lille bitte én.

Og forkælet blev han da også, han er begyndt at “samle på penge” – og med julens gaver inkl. er han da rundet de 2000 kr nu. Der spares sammen til Dødsstjernen, Lego Starwars… indtil videre ;o)

På næste lørdag er der så børnefødselsdag i svømmeren, det skal nok blive sjovt

Et stort tillykke til min store dreng :o)

jan 21
Skole/hjem samtale Posted by Stine

I går var der skole/hjem samtale – og hold da bare lige op hvor er det suuuuuper fedt når man får ros i den grad.
Jeg voksede lige 10 meter – 2 gange endda -  da hhv dansk- og matematiklærerne, der er klasselærere begge to, sagde at han var faktisk en af de dygtigste i klassen. De ville sørge for at give ham sværere lektier for.

Nøøøøøj hvor har jeg bare en dygtig øgle… :o))

jan 04
2 x 3 ting Posted by Stine

3 ting jeg efterlader i 2009

* En god portion sygdom!
* En del øv i forbindelse med et forhold
* 17 kg!

3 ting jeg ønsker mig i 2010

* Være en familie sammen med min skat
* Fortsætte med den bedre livsstil (ikke et nytårsfortsæt!)
* Udvikle mig jobmæssigt

Har du også 2 x 3 ting du vil dele?

dec 28

Jeg er lidt bagud, men dagene er også bare gået super stærkt..

Jeg havde en skøn fødselsdag den 20 dec – jeg blev 30, og der var de mennesker jeg holder af omkring mig. Især Søsser, der kom fra Jylland, og min moster og kusine fra Sverige. Det var bare så dejligt. Vi spiste brunch på Marriott og bagefter til julemarked i Tivoli. Jeg vågnede op til solskin, så det beviser jo bare at jeg faktisk HAR været sød :o) Dog blev det en smule køligere i Tivoli senere da det begyndte at sne igen. Men det er da et privillegie både at få sol og sne på sin fødselsdag.
Og ja, jeg blev også smadder forkælet, jeg fik så mange gode gaver. Især en meget fin troldekugle, som jeg fik af min skat.
troldekugle-blomst
Og en rigtig flot skål fra Sverige, noget ligesom vi har Holmegaard. Flot er den! Den fik jeg af min moster og familien i Sverige

orrefors-pond

Juleaften blev holdt hos René i år, med farmor og Henrik. Jeg brillierede lige med at køre den forkerte vej på motorvejen, men jeg kom da inden maden. Sikken fest altså.
Der blev pakket gaver op i flere timer til ungerne og de synes bare stadig det var skønt at få alle de gaver. Det var dog ikke så slemt som de sidste par år, fordi det var lidt større gaver i år. Det var også bare helt fint. Øglen fik mange fine gaver, og det største ønske var en iPod som han også fik. Jeg fik også en super god julegave af farmand og bassemand. En weber q200 med vogn til.. så nu kan jeg grille igen. Vi så lidt video fra Tenerife i sommers også, og hvor kan man bare sidde og drømme om blåt vand og varme. Men omvendt var det også bare dejligt at have hvid jul i år. Det er efterhånden sjældent vi oplever det.

Hos ham den søde, havde de vist også en god aften, og han var også gået hjem med en træt Snut der også fik mange fine gaver, og rigtig meget tøj. Vi havde købt en Carolle dukke og klapvogn til hende, og det var åbenbart bare aftenens hit, som hun havde hygget sig med. Hun smiler stadig i hele hovedet, når hun lige opdager den. Det er bare dejligt.

1. juledag var vi hos Michaels forældre til julefrokost… og der var bare mad i lange baner. Maven bliver bare mæt så meget hurtigere end øjnene.

2. juledag hos Michaels venner, Dennis og Stine. Der var så ligeså meget mad. Det er bare imponerende hvor meget mad vi egentlig har spist. Det smager også bare godt :o)

I går, søndag, var der bare dømt afslapning og en del afsnit af Forbrydelsen 2 i sengen..

Faktisk har det været nogle gode dage, selvom jeg har haft en del med hoste/lungebetændelseshalløj.

« Prev - Next »