Så er 3 dage med ITIL Foundation V3 “overstået” – det er godt nok kompakt indlæring og der er virkelig mange begreber at holde styr på.
Det startede lidt med at kurset varede til 16 og ikke 17 som udmeldt, og det gav lidt udfordringer med at hente øglen.  Det var jeg så så heldig at ham den søde klarede.  Dejligt – og super dejligt at komme hjem til liv i huset.
Der var så heller ikke noteret noget om at man skulle bruge flere timer på at læse om aftenen, og det var altså ikke en del af planen at jeg skulle læse den aften! Og det fik jeg heller ikke gjort
Op onsdag morgen, og finde bilen tømt for ting af værdi. Ingen skade på bilen heldigvis, men der var lige det issue at der lå nogle nøgler i bilen, og adressen var også tastet ind i gps’en der blev stjålet (selvfølgelig).
Men afsted på kursus, uforberedt – og temmelig irriteret og rundt på gulvet. Ikke særligt opmærksom! Fik lukket div. kors og brobizz, samt meldt op Politi og forsikring.   Men hvor er det bare en øv fornemmelse at der har været nogen i min bil. Godt jeg SKULLE ud at køre – ellers tror jeg måske godt jeg kunne have haft det lidt bøvlet med det.
Nå, men prøveeksamen i slutningen af dagens program, som jeg var SIKKER på at jeg ikke ville bestå. 26/40 skulle være rigtige. Jeg var indstillet på at have bare 10 rigtige. Men jeg havde fandme .. ehm sørme 26 !! Vildt!
Så gik resten af dagen ellers med at forsøge at få en låsekasse til at ville sidde på en dør. Koldt, vådt og røvbelastende!

I dag torsdag var så sidste kursusdag – og dermed dagen for testen! Puha jeg er bare så meget i tvivl om jeg har bestået. Der var nogle jeg var HELT sikker på, nogle jeg kunne sjusse mig frem til, og nogle jeg bare måtte tænke “hest” til.  Resultatet sendes indenfor en uges tid. Jeg er godt nok spændt!
Resten af dagen i dag skal bruges på lige nøjagtig INTET! Jeg gider bare ikke mere, det har på mange måder været nogle lange dage, så nu er der dømt tv-hygge, computertid (jeg har ikke været online i 3 !!! dage stortset) og bare afslapning.



Hvad synes du?