Jeg havde et par timers “break” fra alt elendighederne, i kraft af Henrik i går. Jeg har “manglet” ham lidt i den her tid, men nu kan jeg jo ikke tillade mig at gøre krav på at han skal være der, bare fordi jeg gerne vil det.

Han er blandt mine foretrukne venner, der gider lægge øre til mig og mit sludder, når jeg er ked af det.  Han forstår mig. Det er bare rart.

However, så var det dejligt at se ham, sludre om noget andet. Det blev til et par timer i Lyngby, og en kop kaffe/kakao med en klam æblekagetærte til, hvor simple ord som “ved siden af” ikke var noget damen i Kong Kaffe forstod noget som helst af.  

Venner, og børn, beriger i den grad ens liv.

Selv de mindste ting i livet kan være svære at få til at give mening.
Selv solen der står op, kan bringe ting frem, der gør at man ønsker det bare ville regne i 2 uger.
Enhver god mening, kan vendes til noget dårligt.
Enhver der rækker en hånd ud for at hjælpe, bliver afvist.

Alt dette, fordi intet hænger sammen, ingen energi eller overskud til at se noget godt eller rart. Ingen lyst til det heller. At man kan stå i en situation hvor savn og oprigtig ked-af-det-hed, kan fjerne enhver lyst… mod og optimisme..  søvn og appetit også oveni.

Jeg sukker bare, i mig selv, og selvom det ikke ser sådan ud, så prøver jeg! Men, jeg overvældes af følelser..

Midt i elendigheder er der også lidt plads til smil. Basseøglerøv har i dag i skolen lært om at klappe stavelser. Og vi prøvede en masse ord. Det gik så fint. Sko-le-tas-ke.. og brand-mand. Super fint.

Så kommer vi til paraply; par-ply! to stavelser mor!! Jeg prøvede at forklare at det hed pa-ra-ply – men næeh nej, det hedder jo ikke en paRAply mor, det hedder PARply. og altså.. ja.. det gør det jo sådan set i daglig tale og i deres ører, og så alligevel ikke jo .. – åh, de er nu søde og naive i den alder..

Nilleper har skrevet en så god og rammende post – den kunne være skrevet af mig, men jeg formår det bare ikke. Ordene sidder fast inde i mig.
Dog stopper den brat for mig efter tredje afsnit. Jeg tillader mig, med linket i efterfulgt, at citere det :

“Mit liv lige nu er en ondeste indviklede garnnøgle. Der er 17 forskellige tråde – og de alle viklet så grundigt ind i hinanden, at jeg indimellem bare har lyst til at sætte tænderne i garnet og flå nogen at trådene helt ud af spil. Det lader sig bare ikke gøre. For hiver jeg een ud, er der andre der filtrende kommer samme vej.

“Det ender på et tidspunkt” er blevet mit mantra. “Det ender på et tidspunkt”, prøver jeg at overdøve den lille stemme indeni der siger “gu gør det ej”. “
(se resten her)

Hendes post har heldigvis en god afslutning, og hendes tråde ser også ud til at kunne vikles fra hinanden. Bare det var mig der lige havde “ham” der kunne vikle mine ud :’(

Ja, jeg er et tudefjæs, I know.

“I could stay awake just to hear you breathing,
Watch you smile while you are sleeping,
While you’re far away and dreaming,
I could spend my life in this sweet surrender,
I could stay lost in this moment forever,
When every moment spent with you is a moment I treasure,

Don’t wanna close my eyes
Don’t wanna fall asleep, yeah
I don’t wanna miss a thing”

Der er Ole Henriksen på tv2 – og man kan jo synes om ham hvad man vil, jeg synes han er en fin mand. Og i dag rammer han bare plet i mig.

Tag aldrig for givet. Tro ikke at lykke er en selvfølge! Det er det bare ikke. Husk hinanden hver eneste dag. Værdsæt og elsk, hver eneste dag! Uh, hvor har jeg bare ikke været god til det.

et eller andet sted, men jeg skal lige finde mig selv – så i må bære lidt over med mig – men tak for bekymringerne fra jer derude – det varmer!