I fredags var det sidste gang, der skulle sættes streg på gå-hjem-sedlen, som mini-sfo barn. Det var en stor dag, det er der slet ikke nogen tvivl om.

Nu er der sommerferie, og når Martin skal i sfo igen, er det som almindeligt sfo-barn!
Nu er han lige på nippet til at være færdig med dasginstitutioner, og skal til at være skolebarn lige om lidt.

Det er både super fedt, men også lidt trist når den lille orm pludselig er en stor dreng, der skal til at opdage en ny verden.

Det er sådan lidt engang imellem, at jeg må stoppe op og lige tænke det hele igennem. Det må være en mor-ting :)

Hjemvendt fra koloni i onsdags, godt beskidt og godt træt. Men med en tand i en pose til tandfeen! Store sager! Og altså tandfeer kommer IKKE med yo-gi-oh kort – de har kun penge.. det er jo ikke julemanden..

Den ene tand var røget i tirsdags mens de var afsted. Og i går, der røg den anden. = ingen fortænder i overmunden nu! Nu kan der i den grad spises spaghetti .. :)

Underlig titel, ikke desto mindre sand.
Jeg har gjort mig lidt tanker om kroppen vs. bilen. Der er jo masser af ting at huske på med bil, dog løser mange mennesker det ved at køre til service en gang om året. Og så lige dæk-skift til vinter og sommer.

Her er så min liste over ting jeg render til – noget mere service-præget end andet :)

hvert år hos lægen
hvert ½ år hos tandlægen
hvert ½ år hos kiropraktor
hver 4-6. uge hos negletekniker (selvvalgt)
hver 3. uge hos fodterapeut
hver 3. uge hos kosmetolog (selvvalgt)
hver uge hos fysioterapeut

Derudover er der følgende add-ons for at holde “motoren” i god form

Motion:

1-2 gange ugentlig fitness og styrketræning
Diverse havearbejde
Gå-ture

Og det nødvendige:

Mad og drikke hver dag
Chokolade (MEGET nødvendigt!)
Tøj (og jo, det ER nødvendigt, gudskelov! tænk hvis folk rendte nøgne rundt *gys*)
Sko

Knapt så nødvendige – og dog :

Smykker
Diverse hos isenkræmmere (det er nu også ret nødvendigt ;)
Biografture
Fine middage på dyre restauranter
Ferier
Og meget mere ;)

Alt i alt, både væsentlig dyrere og tidskrævende end lige at smide bilen forbi Suzuki – vente 2 timer, betale et par tusinde og vende tibage efter de ca. 15.000 km kørte kilometre.

Jeg skrev denne post i går, men fik den ikke lige smidt online. Og det nåede Murphy lige at opdage, for her til morgen på vej på arbejde, der begynder bilen at pasle og pive. (what are the odds?). Så her sidder jeg og arbejder, med mit 3 kort hos Suzuki i Frederikssund.
Det er formentlig varmeskjoldet, det har jeg prøvet før, så den gamle Liana.. men.. suk altså! 

Men kroppen ER stadig dyrere ;)

Først og fremmest et forsinket tillykke til Martin i fredags – uha… 30 år!! Sikken alder! :)

Dagen blev fejlret med en dejlig tur til Holmegaard Glasværk, hvor vi var inde og se hele fabrikken.
Det er virkelig imponerende at se de der gutter, der lige stikker en stang ind i ovnen og tager en “klat” glas med ud, puster, vender og drejer, og voila! Så er der lige en skål til flere tusinde kroner. Lækker timelån, hvis det bare var så vel :)
Der var også mulighed for selv at puste et glas, vaske m.m. Jeg valgte at lave en lille kande – mælkekande er det måske nok.
Og sikke komplimenter jeg fik af den flinke mand. “Super, det kunne du godt blive ansat til” – og det siger han sikkert 20 gange om dagen ;)  Her er min helt egen holmegaard kreation. Fin, slet ikke skæv, og uden luftbobler. Ja ja, jeg kan da bare det der pjat! ;) og billedet ynder bare slet ingen retfærdighed, den er MEGET flottere RL :)

Øvrig weekend var i afslapningens tegn. Der fik jeg ikke de store ting fra hånden, men det er også dejligt at slappe lidt af.
Det er ikke ret tit jeg får gjort det, der er altid “liiiige et eller andet”
Alligevel gik det meste af lørdag med at handle, ordne gaver og lave kort.

I går var det så Martins lillebror Jeu’s tur til at have fødselsdag – sidste år som teenager.. (den familie har virkelig forstået at samle tropperne, for moar’en har fødseldag på lørdag!) Han blev vist også fejret på behørig vis med mad i store mængder, dessert og jordbærtærte. Pyha.
Det er godt at “team aktive” var ude og spille boccia lidt, ellers tror jeg aldrig jeg var kommet op af sofaen igen.
God aften, God mad :)

Den første af slagsen – og helt alene afsted :)

Der var ellers noget tvivl om hvordan det hele skulle flaske sig, nu den her onde lock-out truede med at blive til virkelighed tirsdag! Det gjorde den heldigvis ikke, og mini-SFO øglernes koloni-tur i lokalområdet endte heldigvis helt som planlagt. At alle pædagoger og pædagogmedhjælpere tog afsted.

Jeg havde været på forkant med situationen og arrangeret en plan-smart for det hele. hvis der var blevet lock-out havde jeg stablet en del forældre sammen, så vi kunne komme afsted alligevel. Jeg havde talt med koloni-formanden og fået lov til at overtage hytten, og forsikringer var i orden.

Men alt det, blev jo heldigvis ikke aktuelt – og det er også sjovere at være øglebasse og være afsted uden sin mor og far :)
De kommer hjem igen kl 13-14 stykker i morgen, formentlig mætte af indtryk og så er der ellers dømt hygge resten af dagen. Og forhåbentlig er den løse rokketand ikke faldet ud (og blevet væk *gys*) for tandfeen kommer jo altså KUN derhjemme, ikke? :)

Og ja, selvfølgelig savner jeg ham ! :)

- og en stolt en af slagsen, og kan man være andet, med den lille guldklump.

Vi overnattede på Otel Våbensted natten inden, for at vi ikke skulle køre så langt – de har også sparet H’et væk :) Fint og hyggeligt lille B&B, men med verdens mest elendige senge, og madrasserne var så hårde og gamle at fjedrede knirkede. Men det var fin service, og hyggeligt med hjemmelavede boller til morgenmad.

Vi ankom hos Betina og Kim en times tid før vi skulle være i kirken, Døllefjelde Kirke. Betina var vildt spændt og lidt nervøs også. Sådan lidt med den der tanke om, om alting nu klapper.

Søndag var dagen. Med super flot vejr, lækker grill mad, lækker æblekage (det skal jeg jo sige, når jeg selv havde lavet den.)
Og det gjorde det hele bare.

Hun var ikke ret glad for at skulle have dåbskjolen på, der måtte mor træde til og berolige lidt. Det gjorde det ikke bedre da præsten kom, hun kan bare ikke li’ hende. Hun havde ellers sat håret op anderledes og taget et perlekæde armbånd på for det skulle være spændende. Det hjalp bare ikke. Sangene og kirkeorglet hjalp heller ikke. Hvergang der skulle synges, så vendte Natasja’s mundvige nedad, og bævrede som lige på nippet til at græde, men så pjattede vi lidt og så gik det over :)

Men for søren hvor hun var varm og svedte og det smittede jo af på moster-gudmor, så det perlede bare på mig. Pyha! Og den lille møgunge spændte selvfølgelig i ryggen, da hun skulle ned over døbefonden. Det gjorde det jo ikke lettere at holde fast i hende. Men jeg fik sagt ja en masse gange og navnet blev også sagt rigtigt :)

Vi fik taget en masse billeder, efter dåben. Der måtte ikke tages billeder under selve akten, så vi måtte ind igen bagefter i stedet for :)
her er lidt af dem

Her er et billede af den lille skønhed lige efter den første lur, med dåbskjolen :)

Ungerne hyggede sig bagefter i haven, og Ries bedstefar rendte rundt med vandslange og farede rundt med dem. De små 7 hvalpe var også i stor fokus.

Det var virkelig bare en dejlig dejlig dag.

Det blev jo så en dagbog med tilbagevirkende kraft, eftersom min tlf ikke understøttes af smartlog - men her er resume af min ferie d. 20 – 27 maj :)

Tirsdag  

Hola Mallorca
Vel ankommet og nu godt trætte efter en laaaang dag.
Vi stod op kl 2.45 i morges, tog et hurtig bad, smurte et par toastbrød med syltetøj og chokolade. Jordbær og gulerødder også. Lotte hentede os og morfar og så kørte vi. Ankomst kl 04.40 i lufhavnen – gab! Vi skulle flyve kl 7.00 og derefter ankomst kl 10.00 i Palma. Ankomst på super lækkert hotel et par timer senere. Godt sultne. Vi bestilte ikke morgemad i flyveren, og gudskelov – den ene stewardesse kørte ind i et armlæn så alle kasserne med morgenmad fløj ned af gulvet.. Klovn!
Nå men vi mødtes med morfar der er på et andet hotel et par km væk. Vi var jo sultne! Så vi fik mad på første lille cafe vi stødte på. Og så gik vi ellers hjem, morfar tog også hjem. Vi lagde os og blundede lidt og bagefter ned til poolen og bade og hygge.
Vi spiste aftensmad på et italiensk pizzeria lige i nærheden, og fik bare perfekt pizza. Sprød, helt tynd og lækkert fyld. De havde de tjek på. Basseøglens højdepunkt var selvfølgelig isen. Han valgte en bananasplit, og så sagde farmand “det bestilte mor også altid, da mor og far mødtes…” og nåede ikke at sige mere, da bassen afbrød med “.. Ja men jeg skal altså tisse!”. Så sluttede den samtale ligesom :)
Vi sad lige 20 minutter på terrassen og overværede bingo – med tallene opråbt på spansk, tysk, engelsk og enkeltvis, hvis det var to-cifrede tal.. Great! Men der blev køligt og så gik vi ind.
Nu ligger vi i sengene og putter, og håber at underholdningen nedenfor snart slutter – her er temmelig lydt… :/ og vi skal være friske til en ny dag i morgen .. Så godnat herfra “de varme lande” :)

Onsdag

Første hele dag hernede.. Vi havde en dejlig dag – med ligeså fint vejr som i går til trods for at der var varslet lidt kedeligt vejr.
Vi kom sent op fordi det var en lidt bøvlet nat jo, og nåede kun morgenmad i 20 minutter inden infomøde kl 9.30. Sød pige, vores guide.
Vi fik lidt briefing om udflugter og har meldt os til den første; Marineland i morgen. Delfinshow og dyrepark, talende papegøjer og sådan. En heldagstur fra kl 8 … Gaaaab, tidligt op :)
Ellers har vi været i Port d’Alcudia – den nye bydel, – og kigget butikker og spist frokost ude ved havnen. Det var efter sigende et godt sted at shoppe, men jeg synes nu ikke det var det vilde.
Den gamle bydel, Alcudia er der mest for at bevare alt det gamle. Der er til gengæld marked om tirsdagen og søndagen, det skal klart prøves :)
Vi kørte i hestevogn tilbage til morfars hotel. Et dejligt sted og meget stort område – så stort at man skal med båd til stranden :)
Han bor i en “etværelses med låg”, med folde-ud køkken gemt bag store jalousilåger. Det ligner hans klædeskab på en prik – man skal nok helst ikke tage fejl om hvad der er hvad..
Men her drak vi lige lidt vand og slappede af og tog så taxa tilbage til vores hotel for at bade lidt i poolen.. Bassens yndlings beskæftigelse :)
Op i badekar og vaskes og af sted ned og spise, samme sted som i går. Igen super lækker mad – og igen en dejlig dessert. Puha, man er helt flad efter alt det mad – men det smager jo godt!
Nu er vi tilbage på værelset og lige gået i seng, ledsaget af Take That alike koncert på scenen nedenfor… – eneste ulempe ved værelset..
Godnat herfra

Torsdag

Marineland og Steak House, og børnelogik :)
Endnu engang tidligt op, og nå morgenmaden inden afhentning. Turen gik til Marineland i Palma, hvor vi så et flot show med søløver og delfiner. Det var virkelig en oplevelse! Det er fantastiske dyr, det er utroligt hvad man kan få dyr til.
Der var også papegøjeshow, med amazoner, kakaduer og en masse andre slags jeg ikke kender. De løb på rulleskøjter, hentede ringe op æbler, gik og af trapper, ringede med klokker og snakkede.
Hjem med bus igen og jeg er altså for høj til standard sæder i både fly og busser. I bussen sad jeg forrest med morfar, og mine knæ stødte mod pladen op mod chaufføren.. Så er 1 1/2 time altså lang tid! Meget lang tid!
Men vi kom da hjem, og forsøgte at booke tur til i morgen, men der var udsolgt. Så vi endte med at finde et andet selskab og booke turen en anden dag, så i morgen skal vi til Palma og shoppe og se byen.
Så langt så godt, næste punkt: aftensmad.
Lidt fra hotellet ligger et stort Steak House, der grillede lækre store bøffer på en stor kul-grill. Kødet var lækkert, men tilbehøret var ikke noget at skrive hjem om. Det er næsten samme pris som hjemme i Danmark, måske lidt billigere på restauranterne. 14 penge (euro) pr. Mellem 4-6 penge for bassemad. Desserter er så en del dyrere end hjemme. Samme pris som almindelig mad (ikke steaks).. Men nå… Mottoet er blevet “vi er jo også på ferie”
Lige for lidt siden ringede vi hjem til Farmor og fortalte om det hele.. Især flyveturen for det tør farmor ikke. Og så sagde Bassen “det er slet ikke farligt at flyve…. Og så er der en pose man kan kaste op i… !” heh, sej unge!
Over and out for now… Hola!

Fredag

Behøver jeg næsten fortælle at vi skulle tidligt op? Dog ikke ligeså tidligt at vi skulle stresse over morgenmad, da restauranten først åbner kl. 8. De andre dage har vi måttet bede om at få særligt åbnet kl. 7. 
Dagens første handel, jeg skulle jo lige i gear til dagens udflugt (troede jeg – snydt jeg blev) Jeg havde udset mig restaurantens drikkepengebøtte, som var en tin spand til isterninger med coca-cola logo på (OG burgerking, ikke det McD pjat! ;)
 Værten må have troet jeg var åndssvag, da jeg spurgte om jeg måtte købe den. Han måtte lige rådføre sig med sin kollega.. Hehe.. Men det måtte jeg så gerne, dog var deres største bekymring så at skaffe en ny bøtte til drikkepenge. Jeg tilbød ham 5 penge – og han var meget tilfreds. Jeg troede det ville blive meget sværere OG dyrere.. så jeg gav dem 5 penge mere i drikkepenge :)
Han sagde bagefter at de havde haft den i 6 år! Og den bragte held og penge med sig :) tænk at han bare solgte den.. Jeg er spændt på at se hvad der står, i stedet for den, på disken når vi skal spise morgenmad i morgen.
Afgang 8.40 med bus til shoppingtur i Palma. Det skulle være stedet at shoppe og det var det muligvis også, men det nåede vi stort set ikke. Fra da vi blev sat af bussen, til vi skulle mødes igen var der 3 timer – og der skulle vi nå frokosten også. Den første time gik i deres største center “Center Inglesia” hvor vi kiggede legetøj, morfor på radio/tv og drak, eller rettere forsøgte at drikke en kop kakao i cafeteriaet. Den havde konsistens som tapetklister. Føj! Størstedelen af tiden gik med at finde mødestedet med guiden (= ingen tid til at se alle de små butikker, og lede efter D&G taske til mig – øv!), deres store kendte city hall, med en marmor bænk uden for. Den skulle efter sigende være til de gamle og dovne og dem der har trukket dig tilbage for at nyde livet. Lige overfor var byens største oliventræ, som var et ungt træ – bare 400 å er jo ingen alder! ;)
 Oliven- og mandeltræer er dem der der flest af på øen. Pudsigt nok med mandeltræerne; de plukker dem ikke. Det er for dyrt at have folk til det! S
å de hænger på træerne til de falder ned, og så ligger de der! Nogle må de jo så samle op, for de bruger dem til mandellikør hernede, som også er en af deres – og guidernes “must try”. Gad vide om de får provision? ;)
Den sidste times tid var ikke til noget nyttigt, vi turde ikke gå mere rundt – med fare for at blive væk. Så vi satte os på en lille cafe og fik baguettes, cola og agua con gas (dansk vand). Colaerne var pudsigt billigere, så det kunne være hvad som helst, men det var nu coca-cola, men i små 200 ml glasflasker. Cute!
Straks, med påskud om at gå på toilettet – hvor trapperne nærmest var ved at skvatte sammen og var forsøgt boltet fast, måtte jeg se om jeg kunne få lov til at købe et par colaer med hjem. Ekspeditricen fattede ikke et klap af hvad jeg sagde. Suk – midt i Palma by? Men jeg fik lidt hjælp af en tysker, der kunne lidt spansk og fik forklaret at jeg ville have den med hjem som souvenir. Men nej “only here” – og det betød at glasflaskerne ikke måtte sælges, og så kom hun med dåser. Øv – jeg måtte gå med uforrettet sag, og de af jer der kender mig ved at det passer mig meget skidt.
Vi bad om regningen, og da hun så kom med den – havde hun en cola med alligevel :) Juhuu!
Jan og bassen spurgte flere gange resten af dagen: “ih vi er tørstige, må vi få din cola”…NEJ fandme ;)
Nå men turen fortsatte herfra med guided bytur i en times tid. Her så vi de gamle gader i Palma og de gamle mure omkrigng byen. De allerførste huse der dannede byen Palma så vi også, og det er et meget lille område. Det er svært at tænke sig at en by der i dag rummer 400.000 mennesker, startede som hvad der svarer til 4-5 store parcelhus grunde.
Mallorca har i alt 700.000 beboere, hvor de 400.000 er dem i Palma by.
Turen gik videre gennem andre små gader, man kunne sagtens have gået der selv, hvis man bare vidste hvor de lå! (og havde haft mere tid) Her så vi de flotte gamle gårde og huse som de fine (læs: rige!) mennesker bor i. 3 etager. Stueplan, til gården, med adgang til stald eller stalde, alt efter hvor fine folk er. En flot belagt gårdsplads med fald ned mod midten ned i et afløb, i gamle dage løb vandet ned i et lille rørsytem og derfra ned i en brønd så vandet, kunne bruges. Husets første sal var og er altid der hvor familien bor. Øverste; lager, i mange af gårdene hænger et stort spil, til ophejsning af mad og diverse, der skulle op til øverste etage til opbevaring.
Gårdene er utroligt flotte. De har, udover den flotte gamle belægning, altid en flot trappe og dertil et smukt udsmykket gelænder, op til deres bolig. Hvis de er fine nok, er der også store buer, hvælvinger – jo flere, jo finere. Gårdene er enten en åbne eller lukkede gårde, altså overdækkede eller ej. Vi så kun de åbne, jeg ser nu heller ikke den store mening med de lukkede, udover tørvejr. Og så går man glip af både lys og sol, og det giver velsagtens ikke de bedste forhold for planrer og blomster. De udgør jo også en del af det “fine” – og smukke i gårdene. Idet gårdene er grunden og husets gulvplan, er de selvfølgelig omkranset af husets mure – selvfølgelig med plads til port, stor nok til heste og hev. Igen, et statussymbol. En flot port, lig meget fine folk. Porten er to delt som oftest, med bue i toppen. Den er også tolags, yderst; et stort jerngitter – inderst; en flot træport. Hvis man er “heldig”, som vores guide sagde, er det kun jerngitrene der er lukket (og låst). Dermed kan man stadig vise velstand; hvor fin en gård man har. Men stadig holde folk (og turister) ude. Det ældste bevarede hus er lige blevet solgt sidste år, til den nette som af 20 millioner penge. (euro’s = x 7,5) Tal lige om kvadratmeterpris der vil noget!
Nå, men videre af små snørklede gader og se kirker og flere gårde, hele vejen til Katedralen. Hold op hvor er den flot! Vi havde ikke tid (surprise!) til at se den indeni, desværre. Men udefra er den nu også turen værd. Tænk at bygge det.. Wow!
Tilbage til bussen, rimeligt brugt – lidt trætte fussere. Og sov sov bassen og mig en del af vejen hjem. Dejligt.
Turen var med et andet selskab, fordi den tur vi ville have været på i dag med mytravel’s guider var fyldt. Så NoFrills Excursions kunne man booke hos receptionen, dog med eneste ulempe; engelsktalende guider! Lidt synd for morfar – super fedt for os andre, for vores guide Michael, fortalte virkelig meget under busturen, hvor den svenske guide vi havde til Marineland, stort set intet fortalte. Kun lige det vigtigste.
Turen mytravel havde i dag, vi så ikke kunne komme med på, har NoFrills så søndag – mere om den der! :) indtil videre tror jeg at det er et godt bytte.
Hjem og bade, lige et smut på stranden først – som blev meget kort, tilbage i poolen og plaske rundt. I poolen kan man lave bomber – bassens yndlingsbeskæftigelse. Nok er der en fin vandrutchebane, men den lukker altså ved 18 tiden, for der går livredderen hjem. Resten af poolen er åben til 21 – pudsigt nok. Men pyt – man drukner nok ikke de sidste 3 timer :) og ja, selvfølgelig er det på eget ansvar, men hvorfor lukker de så rutchebanen?
Åh jo, de lokale folk ER bare ikke lige gode til engelsk. Vi gik ned på en lille restaurant lige ved hotellet, for at spise aftensmad. Vi bestilte 2 grillede kyllingbryst og 1 omelet med skinke.
Vi fik; 2 friturestegte skinke-et-eller-andet med rasp, og 1 omelet med ost. Kors altså – vi spiste det bare, det havde været umuligt at få lavet om. Ikke engang da vi bad om regningen, kunne de forstå. Og altså vi talte engelsk – midt i et stort turist område… Suk.
Ellers var der lige til en forandring bingo da vi tænkte på at gå i seng! Skønt ;) “number 1 and 2 = 12 … Viva Espania… Number 8… ” efterfulgte af Elvis-koncert alike, som baggrundsmusik til dagens sidste aktivitet; Yatzy – hvor bassen lige brillerede med både yatzy med 3′ere og 30 point i 6′ere bagefter. 334 point mod fars 144 og mors 199. Lille hustler! ;)
Betonsengene og lagnerne kalder. Go’nat :)

Lørdag

Lørdag var vores planlagte flade-ud dag, hvor vi bare skulle være hjemme, bade, gå på stranden og bare gøre lige det vi ville. Også vores sove-længe-dag.. Og det kan man så godt glemme alt om.. Har jeg sagt .. Betonsenge?? Nå, men desværre er vejret ikke så strålende mere.. Solen nåede slet ikke frem, og der var regn det meste af dagen, det klarede op hen ad aftenen, men desværre ingen sol. Morfar kom herned ved frokost tid, mens bassen var i poolen.. Regn eller ej, man bader uanset når man er en basserøv. Og det er også sjovt at bade i regn, det husker man da selv. Jeg blev i liggestolene sammen med Jan, for de små par dryp gjorde ingenting.. Men regnen tog til, så jeg slog to parasoller op og satte sammen, og trak helt ned så langt de kunne.. Og så var der læ! Bassen fes op af vandrutchebanen og nød det virkelig, han var den eneste i vandet og det var bare sejt at have rutchebanen helt alene! Og is i regnvejr? no problemo!
Bagefter tog vi en taxa ned til morfars hotel. Formål: Burger King. Mums. Selv under en parasol i silende regn, er Burger King bare godt :) okay, der var nu også en skjult agenda.. For den gade morfars hotel ligger på, er en shopping-street.. Og den skulle jeg jo lige indtage.. Ski.. være med regn.. bare man kan shoppe! :)
Som sagt, så gjort! Jeg fik en kopi-taske af D&G,, jeg dyrker det ikke så meget så kopien er fint. halskæde, strandtaske og et par små magneter der ligner klip-klappere.
Der er meget souvenir-skrammel, men det skal der jo være. Danmark er jo ikke et klap bedre med havfruer og garder alle steder.
Da gaden sluttede, blev vi enige o
m at vende snuden hjem. Så vi tog en taxa igen. Det koster ca 7-8 penge fra vores hotel til morfars. Bussem ville koste ca. 5 – og vi ER jo på ferie… Hold k… hvor har vi retfærdiggjort os selv med den sætning mange gange ;)
Hjem igen, basserøv i poolen med mor, der måske liiige synes det var koldt nok. Han hyggede sig bare :) Jeg gik op og tog et karbad – dejligt at blive varmet igennem. Så kom bassen op, i bad med ham også. Sidst, men bestemt ikke mindst kom farmand og skulle også bade. Han fyldte så karet op, og så kaldte han lige pludselig på mig. Nå, ja okay – det må være længe siden han har karbadet, for der så ud som om der havde været tsunami på badeværelsesgulvet – og eneste afløb er selvfølgelig i badekaret! Der kom vand helt ud i gangen :) det var nok dagens festlig indslag :)
Resten af aftenen hyggede vi, vi gad ikke gå ud at spise, så det blev til toastbrød’s sandwich herhjemme. Bassen havde fundet, eller rettere blev fundet, af en anden dansk dreng i går og ville så gerne være en “stor dreng” og selv gå ned og lege med ham. Drengen, hvis navn jeg stadig ikke kender, er en 12 årig knægt fra røvland, så det lod vi ham gøre da vi havde terpet vores værelsesnummer – selvom han udmærket kan huske hvor vi bor :) Men jeg skal ærligt indrømme at jeg var noget nervøs, for man kan jo ikke se ham hele tiden, og bortførelser ala maddie-sagen (eller hvad der er sket med hende) hører man jo om hele tiden. Men vi har god udsigt over hele området – og det gik også helt fint.
Vi sluttede aftenen af med en omgang yatzy, som farmand vandt – jeg tabte .. Øv :)

Søndag, sunday… Yeah right

Det er ud til at vejrudsigterne holder hvad de lover, så har man da også prøvet det. Dagen var mild, let blæsende og en del dryp gjorde os også selskab. Dagens tur – en af dem jeg glædede mig mest til, var med NoFrills Excursions da vores eget bureau var fuldt booket. Og det har jeg stadig ikke fortrudt det mindste. Turen gik med bus til bjergene, og se det højeste bjerg på Mallorca, vi så udsigter der gav gåsehud, og snørklede veje hvor busserne lige netop kunne være, der lige fik een til at holde vejret et øjeblik. En bus foran os var lige en meter længere end de andre, og i et hårnåle sving, da han var halvvejs, løftede det inderste hjul sig fra vejen og hang der, mens de andre tre hjul stille og forsigtigt fik trillet bussen videre. Vildt!
Efter mange sving, og helt fascinerende udsigter hele vejen ned til bjergenes fødder, havde vi en lille time til at gå gennem (ja, gennem) to bjerge – store tunneller. For ender var der en flot lagune, stenlagune.. Udsigt henover vand og med bjergene langs siderne.
Herfra skulle vi med båd til Soller bugten. Den del kunne jeg godt være foruden, primært fordi jeg ikke er søstærk, men også pga. det lidt triste vejr. Udsigt til de samme bjerge med regner er ikke vildt spændende, men nå. Velankommet til Soller. Her var der 9 penges-frokost på den første restaurant, reserveret af guiden. Kedelig mad, men man har ikke oceaner af tid mellem hvert stop, så det gik jo nok med det.
Vi nåede 2 små souvenir bikse (dem har vi jo heller ikke set så mange af;) og så ventede sporvognen på os.
Med sporvogn op til den anden ende af byen, hvor vi skulle videre med det gamle tog til Palma. Det er en smuk og flot tur. Blandt andet gennem tunnel i et stort bjerg. Det tog ca. 7 minutter, og det er faktisk længe at køre i bælgmærke.

Vi blev atter hentet i bussen, der holdt klar til os og blev kørt hjem til hotellet. Resten af dagen gik som de andre. Hygge, slappe af, øglen der badede.

Mandag

Endnu en tur – og den sidste.

Vi startede med at køre til Majorica – den berømte perlefabrik på Mallorca. Der brugte jeg en mindre formue på smykker. Det springer vi lige let og elegant over :)
Men for fa.. hvor var der mange flotte perle-smykker.

Videre på tur til Coves de Hams, en sand- og kalk drypstenshule. En af de 5 offentlige på øen. Der menes at være over 500 i alt.

Men jeg har tidligere været på Kreta i drypstenshule dernede, og det var intet mindre end fantastisk, og helt naturligt. Denne her Coves de Hams – det lignede noget der var snyd! Den var godt nok 4-5 gange større end den anden på Kreta, men den var alt for turist præget. Der var skiftende lysshow i små højttalere overalt, og lyskæder, som dem man bruger på diskoteker i loftet hele vejen hvor man gik.
Jan havde også set lidt nærmere på hvor et gelænder var skruet fast, og der havde man altså ”repareret” hulen, med cement og farvet det efterfølgende. Og.. tja – hvor meget af resten af hulen, er så ægte? Midt i en af de sale der er lavet, var en stor sø. Der havde de lavet en mozart koncert med en båd der kommer sejlende med to dukker i. Suk altså. Det var virkelig skuffende. Øv!

Videre til Porto Christo, med 45 minutter til lige at se byen. Alt for kort tid! (det var så ikke overraskende, da det var med mytravel!) Vi var blevet ”varslet” om en af de her ”special price for you my friend-frokost-pakker” som man kunne pre-bestille til næste stop på turen, som var en gammel herregård. Det gad vi ikke, så vi fandt lige en BurgerKing i stedet, det ved man da hvad er. Og altså, det var bare en fornøjelse at der vrimlede med BurgerKing dernede, jeg så kun en McD. Dejligt dejligt!

Sidste stop var en stor keramik biks, hvor der i den anden ende af butikken er smagsprøve-tønder over det hele. 32 styk, med alle deres likører, snapse og ja gud ved hvad. Der var små 1 cl. glas, så man kunne prøvesmage det hele. Jeg tog 3 styks, og så havde jeg fået nok. Jeg købte også kun 2 slags med hjem. En af deres mandellikører, og en Palo. Palo laves kun på Mallorca, og kan sammenlignes lidt med vores Nordsøolie. Men mere lakridsagtigt synes jeg.

Endelig hjemad. Det blev en lang, og skuffende dag – i kræft af den drypstenshule. Og turen var faktisk temmelig dyr.

Morfar sad og ventede hvor vi stod af bussen. Det var jo sidste aften, så vi skulle ned alle sammen og spise på det gode pizzeria nede i byen. Og altså – igen en fornøjelse, til trods for de efter sigende lange ventetider den aften. Der var åbenbart ikke kokke og tjenere nok, så da vi satte os fortalte og beklagede de, at vi desværre nok måtte forvente lidt ventetid. Og altså – deres lange ventetid, var det sammen som vores almindelige ventetid herhjemme. Så det var slet ikke noget problem.

Hjem og pakke bagefter, så det hele var klar. Vi skulle op kl. 6, og pakke det sidste. Spise morgenmad kl. 7 og afhentes kl. 8 af bussen der skulle køre os til lufthavnen.

Tirsdag – sidste dag

Det startede virkelig godt. Der kom en stor dobbelt-dækker bus, og jeg spurgte dame der, om den kørte til lufthavnen. Jo jo. Ind med bassen og tage et par pladser til os ovenpå, og ind med tunge kufferter. Da vi så skulle streges på listen over dem der gik ind i bussen, fandt hun ud af at vi slet ikke hørte til der. Suuuuk! Finde bassemand i bussen, der blev vildt skuffet over ikke at sidde deroppe alligevel. Og ud med kufferter igen.
Men, den rigtige bus kom da også efterfølgende, men det var jo ikke en ligeså stor bus – stakkels bassemand! Af sted mod lufthavnen. Og der var vi så småt begyndt at glæde os til at komme hjem.
Netop ankommet til lufthavnen, fik vi den glædelige besked; Flyet er forsinket ca. 3 ½ time… ARGH! Hvad fa… skal man da lave i en lufthavn så længe. Vi fik udleveret mad kuponer, og viste sig ikke at virke til noget som helst. Vi måtte betale selv.
3½ time gik, og vi var gået ned til vores gate. Den aller bagerste selvfølgelig. Og selvfølgelig duede gaten ikke. Vi ventede og ventede, og der skete ikke en sk…!
Der var st
adig ingen flyver. Vi ventede lidt mere og ventede… og ventede! Efter 5½ time i lufthavnen, blev vi endelig lukket ind i gaten. For enden ventede transitbus, der overfyldt kørte os ud til vores fly. Det skulle jo have været et Thomas Cook fly, men det havde fået tekniske problemer og man ville forsøge at fikse det. Det viste sig at være en sprække i et vindue, og det kunne man jo ikke lige lave. (og klart ja, det havde jo ikke været smart at flyve med, så i den retning var vi jo glade for at det var blevet opdaget)  Nyt fly skulle komme, men der var ikke nogle Thomas Cook fly ledige, så da vi stod af bussen stod vi foran et knald-rødt Air Greenland fly. Morfor havde joket lidt med det, men jeg troede jo ikke på det. Men jo jo! Vi gik så op af de store trapper, der bliver kørt hen til flyet – og gik op. Sidst jeg prøvede det, var da jeg var lille. Meget sjovt faktisk.
Flyet var en anden slags, så de fleste skulle jo have nye pladser. Hurra hurra.
Men alting lykkedes da, og vi fløj hjemad. Jeg synes det var et dejligt fly, der var plads til benene, og der var meget mere rummeligt. I øvrigt var stewardesserne fra Air Greenland meget sødere og hjælpsomme, end de arrogante Thomas Cook stewardesser på vejen herned.
Vi landede i lufthavnen godt 6 timer forsinket. Bassen fik lov til at se cockpittet og var rigtigt glad for det. Det var en stor oplevelse.
Bagagen kom efter 26 minutter, og så ventede Martin på os, og kørte os hjem, efter en laaaang dag.

Som man næsten altid siger – ude godt. Hjemme bedst! (især sengen ;)

Og tak til dig, hvis du har læst med så langt! Yderst tåmodigt! :)