Sidste søndag var det jo mors dag – og vejret derefter! Godt selvfølgelig! Sådan er det jo, mødre er altid søde, ikke? :)

Begavet blev jeg da også – endda i meget fin stil. Jeg fik et nyt digitalt cam. Et Sony W120. Med smile shutter – ikke at jeg har fået det til at virke, men det er sikkert smart :)

Det må siges at være en opgradering af mit nuværende Sony P100 – ikke kun megapixel mæssigt fra 5.1 til 7.2, da det ikke er det vigtiger - men med optik, teknik og øvrig finish :) større LCD bagpå f.eks.

Jeg vil også helst have et lille cam, der lige kan være i lommen. Klart store digi-spejlrefleks tager super-deluxe-lækre billeder, men det matcher bare ikke lige mig og en øgle med krudt i røven… og skulle nå at indstille 1000 ting og så tage et billede.

Nix, cam på auto – og så fanger man det gode motiv – kvaliteten kommer lidt i anden række.  Selvfølgelig gerne et skarpt og flot billede, men om det lige er “rigtigt” taget, det gør mig ikke noget. Jeg kigger på om jeg fangede det glade lille smil, og som sagt det gode motiv – ikke farvesammensætning, gyldne snit og hvad ved jeg ;)

Man lever kun een gang, og livet kan ikke tages om jo! :) Og det her skal nok hjælpe lidt på vej til det bedre :)

I skrivende stund fører Lyngby 3-0 over Horsens!! Det er første gang .. ja længe!! at det ser ud til at de vinder en kamp! Der er lige godt en halv time tilbage af kampen. Helt galt kan det da ikke gå! 

Jeg har sagt det før, står ved det og siger det gerne igen..

Een gang Lyngby – ALTID Lyngby! (uanset om det er superliga eller division)

UPDATE:

4 – 1  …. yes yes yes

Desværre fik de et mål, men ski… være med det!!

Godt gået Lyngby!! Viva Lyngby!

Solen skinnede. Himlen var krystalklar. Fuglene der pippede, og de lækre forårsblomster der pynter på de nyslåede græsplæner. Og ikke mindst bøgen, der er sprunget ud. Nå ja, og så lige en Yaris der fik motorproblemer på vejen (tsk tsk, yaris) – som var med til at give mig en del dårlige nerver. Tænk hvis vi var gået i stå og kommet for sent?

Men jo, der kom mange søde og drillende sjove kommentarer i går :) Man skal lægge øre til meget, når man som voksen skal døbes.
Men hvorom alting er, så var det en helt fantastisk dejlig dag. En meget speciel oplevelse dog, som jeg stadig lige skal synke.

Jeg var blandt familie og venner, som jeg holder meget af. Særligt mit lille kommende gudbarn – som jo bare opførte sig eksemplarisk i kirken.
Og som en lille bonus, der var med til at bekræfte min beslutning, var Betina helt rørt til tårer da vi kom ud af kirken. Det var bare så sødt!

Og så var der jo lige Henrik og Line, som havde købt gave til “dåbsbarnet”.
Heh, igen en lidt speciel fornemmelse, men hvor var det bare sødt af dem.
En fin fin ankelkæde med små blomster på. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig at skulle have gave, det er jo ikke sådan en helt almindelig dåb, så… men hvor blev jeg bare glad og overrasket.

Med til at gøre det hele perfekt, var den søde Signe, præsten. Hold op hvor var hun bare god altså. Hun havde bare helt tjek på et par små historier, som både Bassen og Rie kunne forholde sig til. Hun smilede beroligende og bekræftende til mig hele tiden. Hun spillede guitar i kirken til min valgte sang, Livstræets krone. Og gav mig et knus da vi var på vej ud af kirken igen.

Det hel var lige en “Stine-dag” – alting gik jo helt som det skulle, men dog med en del “kiksere” og “uheldige indslag”, ganske som det plejer med mig – og det er ikke ensbetydende med at jeg årsagen til det. Kirkesangeren der sang forkert, Henriks bil og venten på Falck, Natasjapigen der manglede mad og bleer.. sådan tilpas med små mærkeligheder, til at det lige var en dag i min stil :)

En stor tak til mine 2 vidner, Betina og Henrik – og ligeså til resten af mine “gæster” ;) Tak for at I var der for mig – på en dejlig ’speciel’ dag! :)