I alt min tristhed, og kedafdet-hed i sidste uge fik jeg helt glemt at skrive om min, i mine øjne, stadig lille dreng – der bare er ved at blive stor…

Man mærker det for alvor nu her, hvor skoletiden nærmer sig, og sidst udspillede det sig faktisk i en “trussel” fra farmands side om at hvis øglebasserøv ikke lettede sin mås og kom i sving, måtte han blive sat af ved skolen…!
Det vendte så bare lige 180 grader, da han selv bad om at få lov til at gå ind i SFO selv! Og altså – det ER kun 100 meter, og man kan se ham det meste af vejen… men… hvad blev der pludselig lige af mor og far der skulle følge ind og se tøjet blive hængt op osv osv…  Dagen efter prøvede mor så, og ja – det gik jo også fint.  Og spørg lige om stoltheden lyste i hans øjne! :)

Han har i et lille års tid været “alene hjemme” når vi rendte over i Brugsen (200 meter) – med låste døre og det er også gået fint. Han har heldigvis nogenlunde tjek på at man ikke åbne døre for fremmede (nemt at se med glasdør) og man i øvrigt ikke hverken piller ved komfur el. lign.
Og ja, selvfølgelig kan det værste ske.. men det kan det jo ligeså godt om 3 år, når det er mere “okay” i nogles øjne at være alene hjemme.

Hvad med jeres børn derunde – hvor længe hente/bringer i ungerne, og hvornår lader i dem selv gå ind…
Og, hvad med at være alene hjemme, hvornår – og hvor længe?

Hjemmearbejdsdag i dag, så jeg kan få lavet en masse process halløj, der skal skrives i min afdeling. Det startede som et “sjovt” projekt, men jeg er kørt surt i det ligenu. Men det kommer vel i bølger… håber jeg. Meget!

Kort afbræk kl. 8. Øglen skulle lige have lavet pas, så vi kørte op på kommunen med billede og pre-udfyldt papir, så det kunne gå lidt tjept. Vi var også nr. 2 – der var ikke ligefrem overrendt på den tid.
Seddel og billede afleveres til flink dame på skrænken… “Er det et helt nyt billede, altså der lige er blevet taget?” … Ehm ja, knapt 2 uger gammel. “Nå men det duer ikke… hans hoved er for lille….!”   *RASGU* Op og vente på butikkerne åbnede og få taget nyt billede, hvor han ligner en hest altså. Ned og aflevere billede. hovedet skal altså være 3 cm højt på billedet, og det havde jeg jo ikke målt, når det er et sted der tager pasbilleder, men skulle dog have troet at de kunne finde ud af den slags. Nå. Tilbage og hjem i SFO med øglen.

Hjem og arbejde videre, og så kommer den her rigtige øv besked fra lillebror, der skulle have været mit vidne til min dåb. Jeg har det svært med det i forvejen, så ham og Henrik var virkelig mine lyspunkter. Nu kommer Kim så ikke alligevel, og jeg blev ikke bare skuffet, jeg blev så ked af det at jeg tudede en halv time. Han endte med at komme med det der “ja, men så kommer jeg” og så sagde jeg faktisk at han bare skulle blive væk. Så havde jeg ikke lyst til at han skulle komme alligegel…  Og nej, det er ikke for at udstille ham, jeg har bare brug for at komme ud med det…

Tilgengæld var der lige en solstråle der kom og skinnede på mig lige før, og .. det gjorde mig ufattelig glad. Det gør det lidt nemmere ligenu.
Tak René, endnu engang har du fået mig til at smile, når jeg bare er sur og ked og alting. Du gør bare en kæmpe forskel.

Takket være en sød gut der hedder Jan, der engang selv solgte en irmapigepå nettet, har jeg nu lige vundet denne på Lautritz.com.

Tænk, at have overskud til lige at minde mig, og lede efter hende den søde lille pige.

Det var ligesom da ham den anden søde gut René, havde fundet den til mig. Det gik jo desværre bare så galt som det kunne, og den nåede aldrig frem.

Men nu er hun lige ude i Herlev, og jeg skal hente hende i dag! Og jeg glææææder mig. :)

Jeg har ikke fået skrevet meget her i weekenden, men det er også fordi Jans mormor, bassens oldemor, fyldte 80 i dag. Hele familien kom til smørrebrød så der var en del at se til – men det var nu ret så hyggeligt.

Vi kom til røvland tordag aften kl 20, til hveder hos moster Alic og onkel Svend. Hun havde inviteret os, nu vi alligevel kom herover. Jeg troede bare det var os og farmor der kom, men der var faktisk fuldt hus.

Det var rigtigt hyggeligt, det var både naboer, og Jans kusine og mand.

Og så var det hjemmebagter hveder! mums, det var en hel del bedre end at få de der købte nogle. Og så med hjemmelavet syltetøj. Og så med lurpak-smør. Det er godt nok længe siden jeg har fået det – men .. mums mums.

Jeg synes allerede weekenden er ved at være slut, men det er jo kun lørdag aften. Men… det er også fordi der lige er en køretur hjem i morgen på 3 timer, så er halvdelen af dagen jo gået.. og så er det lige om lidt mandag. Og jeg giiiiiiider ikke. Flere fridage!  Godt der lige om 1½ uge er mere af det :)

Nå jo, så fik min lille forkælede basserøv sin “cykel” i torsdags også inden vi tog afsted. Det var godt nok kun et par ture han nåede, men han racede også afsted.  Og der kommer godt nok fart på den lille mand når han suser rundt. Og at se det lille glade ansigt – det er jo det hele værd, trods en del forsinkelser med GLS, manglede reservedele eftersendt med Postdannmark, og ikke mindst manglede bolte og skiver som vi kan takke Bjarne for. (Godt med søde naboer!)

Til dem der ikke lige kender den, kan jeg sige at det er 3 hjulet (ja det kan man se!) cykel, men “ligger i” og man styrer og drejer så ved at svinge benene den ene og anden vej.  Den er ornli’ sej dér!

Sidste weekend bød på vagt – og jeg VED godt jeg ikke må bande, men for hel.. en lor… vagt. Jeg arbejdede nonstop søndag eftermiddag til mandag, og fik ikke sovet mandag om dagen da dagvagt tog over, fordi jeg havde møde-aftale.
Mandag aften var der jo en øgle også at tænke på, og.. ja altså det er bare IKKE sjovt når vagter nærmest tager livet af en. Det resulterede i at jeg mandag aften fik kvalme, ondt alle steder og hovedpine… hvad siger læger til den slags…. Stress! Og har jeg spor lyst til det? Næppe.  Jeg har lovet mig selv at tale med chefen om det når han kommer retur fra ferie om 3½ uge.

I går aftes valgte jeg dog at sige til mig selv, “Tag dig nu lige sammen” og så det blev til en hyggelig omgang bål med snobrød…  Jeg grinede sådan inde i mig selv, da jeg kom i tanke om Buzz Lightyear i ToyStory, som i sin mangel på “jordisk snak” fra hans StarCommand-verden udtaler  “SKO-brød” (den med dansk tale i hvertfald)

Men det blev da til både snobrød, røde sodavand og godt tilrøget tøj – efterfulgt af et dejligt varmt bad. Det er jo ikke helt sommer derude endnu.

Ældste veninden fra HG-skoletiden har jo fået den her søde lille dejlige pige, Natasja. Jeg var med til hendes fødsel, og det i sig selv var jo en stor oplevelse må man nok sige. Hun har for et stykke tid siden spurgt mig om jeg ville være gudmor, til Natasja. Og der var jo ikke noget jeg hellere ville…! Men… (hvorfor er der bare altid et men?)

Jeg er jo ikke døbt. Min mor var ikke af den overbevisning eller troende på nogen måde, så jeg blev jo ikke døbt. Jeg har heller ikke efterfølgende haft noget personligt behov for at blive døbt, jeg har ikke følt det spor nødvendigt, for jeg har jo levet fint indtil nu, uden guds velsignelse.
Og ærligt, hånden på hjertet, så havde jeg aldrig end overvejet selv at blive døbt, hvis der ikke havde været denne anledning til det.

Men jeg har tænkt og spekuleret som en gal. Jeg har haft skrevet mails til en sød præst gennem netkirken.dk, og det endte med at jeg havde en samtale med hende i torsdags på præstegården i hendes sogn.
Jeg var skeptisk på vej derop, men åben og modtagelig. Og jeg havde et formål; fortælle sandheden, og årsagen til at jeg henvendte mig. Og som sagt, så gjort! Hun var en rigtig sød dame, en man har lyst til at tale med. Det tror jeg ikke nødvendigvis hænger sammen med at hun er præst. Mange mennesker indbyder til at man har lyst til at tale med dem og hun var så bare bestemt en af dem!

Mødet tog en halv times tid, og kunne sagtens have taget meget længere. Det forhindrede den “næste gæst”, som det eneste. Vi fik snakket fortid, lidt tro, lidt praktisk, og sådan en masse løst og fast. Hun gav mig en “Street Bible” som er den lille lommebog konfirmander får, hvor der er nogle små uddrag af evangelier.
Jeg gik fra mødet med en meget mere afklaret og rolig følelse, over at skulle træffe et vælg.
Før havde det været lidt diffust, svævende og rodet for mig, for at skulle døbes som voksen er ikke “almindeligt” i min verden. Men hun gav mig en masse brugbar viden, og jeg blev sendt hjem med min lille StreetBible, og fik besked på at tænke lidt og så vende tilbage til hende efterfølgende.

Og jeg tænker og tænker stadig! Dog kom jeg i går morges en rigtig stor del af vejen, da jeg talte med bedstevennen i telefonen hele vejen på arbejde. Henrik, er den (eller i hvertfald en af de meget få) jeg henvender mig til når der sker “store” ting i mit liv. Han er min livsline, når jeg virkelig mangler konstruktivitet og ærlige svar. (pånær, når han hårdnakket kalder mig smukke – altså! Man MÅ ikke lyve, det siger de 10 bud jo også noget om) Men vi fik vendt og drejet alle tanker og teorier om tro, vi overhovedet kunne finde frem. Min mere afklarede tanker, havde han stor indvirkning på. Nogle fast besluttede udtalte ord fra ham, var “så tror du jo også på et eller andet, og det er godt nok” – var nok det der satte sidste brik i puslespillet, og færdiggjorde det.

Men, jeg tænker og tænker stadig, og det vil jeg blive ved med. Det der virkelig sidder dybt i mig er, at jeg “laver om på livet” nu. Min mor havde sat en retning for mig, og mit liv. Hun mente ikke at jeg skulle døbes. Det har jeg jo heller ikke manglet! Og min samvittighed nager mig altså lidt nu, hvor jeg omstøder hendes beslutning. Jeg føler jeg ændrer på noget, der måske ikke er meningen.
Det gør det hele sværere at hun jo desværre ikke er her mere, min mor, og jeg ikke kan sætte mig ned og sludre med hende og fortælle hende hvorfor jeg nu står overfor en svær beslutning. Jeg mangler hendes svar, som enten ville have været; “Selvfølgelig skal du gøre det” eller “Sikke noget pjat at begynde på” – inderst inde ved jeg at hun ville have at jeg skulle leve mit liv, som jeg selv virkelig ønsker det. Men ønsker jeg inderst inde at blive døbt? Nææehh, det er jo ikke mit inderlige ønske. Men jeg har valgt at tage stilling til det, fordi jeg holder meget af veninden, og fordi vores liv i stor grad altid har mindet meget om hinandens. Vi har stået i samme svære situationer meget af vejen. Mit inderlige ønske, i denne her sag, er at glæde hende – være med til at fuldende hendes ønske. Og hvad havde min mors svar så været. Jo, jeg tror jeg kender det.. ; “Gør det du føler er rigtigt, og hvis det betyder at du skal døbes, så gør det! Men jeg synes stadig det er noget pjat” – svaret kan jeg næsten se for mig, med et smil på hendes læber, samtidig med en slags “tsk tsk”…

Og jeg tænker stadig… men min beslutning er truffet. Jeg skal døbes. Og så skal jeg være gudmor for den her lille dejlige pige! :)

Kommentarer og tanker er meget velkomne. og jeg havde tænkt denne post for en uges siden, som en slags “hjælp”, hvor jeg ville bede om jeres råd! Men jeg blev klar over, at beslutningen skulle være min, og ikke på grundlag af hvem der sagde hvad, og hvor mange der var enige. Men jeg vil meget meget gerne høre jeres meninger derude. Det er helt okay for mig at nogle vil synes jeg er åndssvag, så hold jer endelig ikke tilbage – men giv mig grunden til at i synes det, så bliver jeg glad! :)

Birthe havde fødselsdag i mandags. Det var godt nok ikke noget man kan sige blev fejlret, og det var ikke en af de sjovere dage at tage derned på. Men hun fik blomster og der var andre der også havde tænkt på hende Det havde glædet hende, det ved jeg.

I dag var store flyttedag på arbejdet. nianet er blevet et stort firma, og det har længe været sådan, at vi på sjælland har været delt op på to kontorer. Et i Kongens Bryghus, og et på Hørskætten i Tåstrup. Det kan godt være lidt ærgerligt at man ikke har alle sine kollegaer samlet et sted (ja, dem i jylland kniber det jo nok lidt med – og nogle på sjælland ku’ vi nok undvære ;)

Det er så både super dejligt, og alligevel lidt øv, at flytte fra Tåstrup. Det fede er at der kommer folk til alt det kedelige, idet vi aldrig har haft reception osv i Tåstrup. Det lidt ufede er at vi flytter fra livsnerven i nianet, nemmelig vores store datacenter. Men vi flytter jo ikke længere væk end at man kan køre derud :)

Og.. her er så vores nye hus i Glostrup, på Ejby Industrivej. Det er det hus Handelsbanken engang har siddet i. Det er sådan lidt skråt over for Metro (dem der kommer på disse kanter, ved ca. hvor det er henne)

Vores kollegaer fra Bryghuset kom sidste fredag, og i dag har vi så pakket sammen og flyttet lidt ting derud. Resten kommer i morgen, og står så klar til os mandag morgen. Det er eet stort lokale, delt op af glasvægge. Det skal man nok lige vænne sig til, men det skal nok blive godt.

Tilbage i dag er der bare at vente på Varm på is, øglens favorit tv, og at ønske jer allesammen en dejlig weekend.

Basseøglerøv gør sig i de engelske ord pt. og det er jo meget sjovt. Jeg morede mig ret meget …  han skulle til at race afsted på cyklen og råber højlydt (skulle altså tælle til 4) ONE – TWO – THREE – FUCK….

For fa… hvor lød det sjovt, pudsigt som ordet four pludselig har fået en anden klang… eller noget :)

Det kan siges ret kort : pisse ærgerligt. Jeg tror faktisk der er krummer nok i Lyngby, de er bare ikke rutinerede nok endnu. Men for fa.. hvor kunne det da være rart med lidt op-tur snart.

Suk, øv og ja, kom igen Lyngby!