jun 19
Teambuilding og bålsted Posted by Stine

Der når at ske en hel masse uden at jeg får skrevet det hele ned her, og hvergang tænker jeg “nu MÅ du altså se at få skrevet lidt mere…”

Hvorom alting er, så er intet nyt godt nyt her. Det går super godt og jeg nyder kæresten, ungerne og huset helt vildt meget.  Vi fik jo robot-græsklipper-ting og det er super fedt, har klippet de kanter hvor den ikke lige kan komme til. Nemt og SÅ fedt..  Gad også godt have en støvsuger robot :o)
Sidste tiltag i haven er det nye bålsted jeg har lavet – det bliver dejligt med snobrød og skumfiduser :o)

I torsdags var vi på Teambuildingtur med jobbet.  Jeg og 3 kollegaer havde arrangeret tur til Middegrunden i RIB både, og så var der ellers den store skattejagt med poster og udfordringer i bedste “fangerne på fortet” stil. Og så lidt med watercasting, rapelling, kajaksejlads og en masse mere.. det var en super fed dag, der blev afsluttet i Kongens Have med lækre sandwich, ost og chokoladebrownies :o)  *mums* det var fra Meyers deli. Super godt.
Eneste minus, som jeg ikke havde oplevet før – er de sk… flaskesamlere, der er bare om en som gribbe. Kors det er belastende. Det må man da kunne forhindre …  Ellers var det en dejlig dag – og så fik jeg lov at låne ham den dejliges bil, så det var med åben bil igennem byen i lækker sol. Skønt… og sikken opmærksomhed man får ;o)

Her er lige Team 1 – klar til lift-off :o)

nov 05
ITIL og indbrud i bil! Posted by Stine

Så er 3 dage med ITIL Foundation V3 “overstået” – det er godt nok kompakt indlæring og der er virkelig mange begreber at holde styr på.
Det startede lidt med at kurset varede til 16 og ikke 17 som udmeldt, og det gav lidt udfordringer med at hente øglen.  Det var jeg så så heldig at ham den søde klarede.  Dejligt – og super dejligt at komme hjem til liv i huset.
Der var så heller ikke noteret noget om at man skulle bruge flere timer på at læse om aftenen, og det var altså ikke en del af planen at jeg skulle læse den aften! Og det fik jeg heller ikke gjort
Op onsdag morgen, og finde bilen tømt for ting af værdi. Ingen skade på bilen heldigvis, men der var lige det issue at der lå nogle nøgler i bilen, og adressen var også tastet ind i gps’en der blev stjålet (selvfølgelig).
Men afsted på kursus, uforberedt – og temmelig irriteret og rundt på gulvet. Ikke særligt opmærksom! Fik lukket div. kors og brobizz, samt meldt op Politi og forsikring.   Men hvor er det bare en øv fornemmelse at der har været nogen i min bil. Godt jeg SKULLE ud at køre – ellers tror jeg måske godt jeg kunne have haft det lidt bøvlet med det.
Nå, men prøveeksamen i slutningen af dagens program, som jeg var SIKKER på at jeg ikke ville bestå. 26/40 skulle være rigtige. Jeg var indstillet på at have bare 10 rigtige. Men jeg havde fandme .. ehm sørme 26 !! Vildt!
Så gik resten af dagen ellers med at forsøge at få en låsekasse til at ville sidde på en dør. Koldt, vådt og røvbelastende!

I dag torsdag var så sidste kursusdag – og dermed dagen for testen! Puha jeg er bare så meget i tvivl om jeg har bestået. Der var nogle jeg var HELT sikker på, nogle jeg kunne sjusse mig frem til, og nogle jeg bare måtte tænke “hest” til.  Resultatet sendes indenfor en uges tid. Jeg er godt nok spændt!
Resten af dagen i dag skal bruges på lige nøjagtig INTET! Jeg gider bare ikke mere, det har på mange måder været nogle lange dage, så nu er der dømt tv-hygge, computertid (jeg har ikke været online i 3 !!! dage stortset) og bare afslapning.

maj 12
Lang weekend, lang mandag! Posted by Stine

Ja det var jo forlænget weekend og det var deeeeejligt. Og hvederne blev flittigt bagt i torsdags, på helt rette måde. Dog var jeg lidt ærgerlig over at de ikke blev lige så høje som hos bageren. Men de smagte da godt alligevel.

Fredag skulle vi have set Lilian og Leifs båd blive sat i vandet. Det nåede vi ikke, for vi sov simpelthen over os – og båden kom i en halv time før tid. Øv!
Tilgengæld har vi nu papir på venteliste, opskrevet til havneplads. Vildt.. tænk hvad sådan en dag pludselig kan gøre.

Resten af weekenden gik på at studere både, trods for en ventetid i havnen på 2-3 år, og ja – havde omstændighederne været lidt anderledes så havde vi haft en båd i dag. Men – det er lige forhastet nok, og vi må slå koldt vand i blodet. Men neeej hvor var dén båd lige ellers den rigtige.
Fornuften vandt, og vi takkede nej til et ellers fantastisk tilbud. Og så må vi væbne os med tålmodighed.
Og hvorfor er det lige at der er både allevegne, når vi nu ikke lige skal have en ligenu… – selv i tv blev der talt usædvanligt meget om både. Ellers også er vi bare mere opmærksomme ;o)

Lørdag var basling sammen med bedste-vennen fra børnehavetiden, Sigvald. De skulle til Kikhavn til Sigvalds mormor, og det endte med at han blev og sov der til dagen efter. Hyggerøve! Det gik bare så fint har jeg hørt, så det er jo dejligt at man kan bevare vennerne fra dengang.

Mandag blev også lang

  • Fys – tjek!
  • Læse arbejdsdokumenter – tjek
  • Bil til service i Næstved – tjek
  • - 4000 fattigere, og 4300 yderligere i vente – dobbelt tjek!
  • Læse videre, mens bil bliver serviceret – tjek
  • Shoppe lidt samtidig med frokosten – tjek
  • – 1500 fattigere pga sommertøj til ferien – tjek
  • Hjem fra Næstved – tjek
  • Spise aftensmad og få ondt i maven efterfølgende – tjek
  • - stadig ondt i maven og hjemme fra job i dag – tjek!

Ain’t life wonderfull. Måske skal man ikke spise Fakta’s hvidløgsmarinerede kotelleter. Eller hvad ved jeg…

Tiltrods for det, så prøvede jeg faktisk at gøre mig klar til arbejde, jeg gik i bad og tog tøj på osv men jeg måtte indse at min krop og jeg havde hver vores mening, så nu er jeg tilbage på sofaen med tæppe helt op under ørerne, og fryser alligevel. Så jeg har udsigt til en  laaaaang tirsdag også nu…