maj 03
Skøn skøn weekend Posted by Stine

Det har bare været en dejlig weekend. Fri fredag, dog kl 7 om morgenen for mit vedkommende, men jeg fik da sovet et par timer og vågnede op til en dejlig formiddag.
Eftermiddag til fødselsdag og bagefter aflevere øgler hos de andre forældre, og SÅ var der ellers bare dømt hygge. Slik (og nogle mere end andre!) og hygge i sengen til Olsen banden.. Dejlig afslapning.

Lørdag skulle have været store rengøringsdag, men det blev til shoppedag i Roskilde, og i Waves.. og nu har vi bleer til osten til de næste ½ år..
Jeg fik også set lidt på troldekugler, den nye hjertekugle, en jeg ønskede mig rigtigt meget, men så synes jeg alligevel at den var lidt dyr. Og så er det bare dejligt med en sød kæreste :D :D Også selvom han prøver at lade som om han har tabt den bagefter.. *Grrr* Godt man kan se på ham, når han prøver med små hvide løgne …

hjertekuglen

Der blev også indkøbt en spasserkage (aka jordbærtærte) der skulle med ned til Dennis og min navnesøster. Og det blev pludselig til aftensmad også. Lækker steg på grillen! Dejlig mad. Dejlig selskab.. kan det blive bedre?

Søndag blev så til knapt-så-store-rengøringsdag. Vi nåede da at vaske gulvet i køkkenet indenfor. Til gengæld fik vi ryddet op i hele garagen og kørt på lossepladsen med en masse pap.
På vej hjem skulle vi lige handle til lidt aftensmad i Kvicky, og da vi stod der og ikke rigtigt gad spise det vi kunne finde dernede, så ringede Michael til svigermor, og så fik vi lige inviteret os selv på aftensmad :)
Og efter et visit mere hos ham den dejliges venner, så kom vi hjem ved 22 tiden i går, og der nåede jeg ikke at se ret meget i flimmeren før jeg var i drømmeland.

Jeg elsker weekender sammen med dig skat – det er så fantastisk dejligt :)

dec 28

Jeg er lidt bagud, men dagene er også bare gået super stærkt..

Jeg havde en skøn fødselsdag den 20 dec – jeg blev 30, og der var de mennesker jeg holder af omkring mig. Især Søsser, der kom fra Jylland, og min moster og kusine fra Sverige. Det var bare så dejligt. Vi spiste brunch på Marriott og bagefter til julemarked i Tivoli. Jeg vågnede op til solskin, så det beviser jo bare at jeg faktisk HAR været sød :o) Dog blev det en smule køligere i Tivoli senere da det begyndte at sne igen. Men det er da et privillegie både at få sol og sne på sin fødselsdag.
Og ja, jeg blev også smadder forkælet, jeg fik så mange gode gaver. Især en meget fin troldekugle, som jeg fik af min skat.
troldekugle-blomst
Og en rigtig flot skål fra Sverige, noget ligesom vi har Holmegaard. Flot er den! Den fik jeg af min moster og familien i Sverige

orrefors-pond

Juleaften blev holdt hos René i år, med farmor og Henrik. Jeg brillierede lige med at køre den forkerte vej på motorvejen, men jeg kom da inden maden. Sikken fest altså.
Der blev pakket gaver op i flere timer til ungerne og de synes bare stadig det var skønt at få alle de gaver. Det var dog ikke så slemt som de sidste par år, fordi det var lidt større gaver i år. Det var også bare helt fint. Øglen fik mange fine gaver, og det største ønske var en iPod som han også fik. Jeg fik også en super god julegave af farmand og bassemand. En weber q200 med vogn til.. så nu kan jeg grille igen. Vi så lidt video fra Tenerife i sommers også, og hvor kan man bare sidde og drømme om blåt vand og varme. Men omvendt var det også bare dejligt at have hvid jul i år. Det er efterhånden sjældent vi oplever det.

Hos ham den søde, havde de vist også en god aften, og han var også gået hjem med en træt Snut der også fik mange fine gaver, og rigtig meget tøj. Vi havde købt en Carolle dukke og klapvogn til hende, og det var åbenbart bare aftenens hit, som hun havde hygget sig med. Hun smiler stadig i hele hovedet, når hun lige opdager den. Det er bare dejligt.

1. juledag var vi hos Michaels forældre til julefrokost… og der var bare mad i lange baner. Maven bliver bare mæt så meget hurtigere end øjnene.

2. juledag hos Michaels venner, Dennis og Stine. Der var så ligeså meget mad. Det er bare imponerende hvor meget mad vi egentlig har spist. Det smager også bare godt :o)

I går, søndag, var der bare dømt afslapning og en del afsnit af Forbrydelsen 2 i sengen..

Faktisk har det været nogle gode dage, selvom jeg har haft en del med hoste/lungebetændelseshalløj.

aug 23
Dejlig søndag Posted by Stine

Det har været været en dejlig dag :o)

Smykke messen i Bellacentret var super sjovt at se, og jeg fik en masse flotte perler med hjem. Super super fedt. Der var mange alm. udstillinger med smykker, men der var ikke noget der lokkede.  Jeg var lidt ærgerlig og skuffet over Ole Lynggaard’s stand. Det var underligt “hemmeligt” med masser små rum – og det hele var “pakket ind” i sort/brun velour, som et kæmpe telt. Troldekugler’s stand var også “bare” deres små udstillingsmøbler med kollektionen i. Der var ikke lagt op til salg der. Men det var selvfølgelig heller ikke meningen.
Jeg brugte 800 kr på perler, og jeg er godt tilfreds. Det er jo ikke hver dag de kan fåes til de priser.
Og tak til dig Tina, for en dejlig dag – det var sk… hyggeligt.

Her til aften har jeg forsøgt at slå græs – men jeg bliver bare ALDRIG gode venner med det røde lyn. Spasser maskine. Nå! Så er der blevet fejet i stedet for.

Og ja, så var der lige lækker “hjemmelavet” aftensmad. 2 tomater fra Lilians drivhus, og en agurk fra min fars improviserede drivhus. Begge dele blev til min aftensmad. En tomatmad og en med kalkunspegepølse og agurk. Det smager bare bedre når det er egen avl – selvom det ikke var min avl :o)

Tilbage er der en dejlig sommeraften, og jeg glæder mig til at den øvrige halvdel indfinder sig. Og så er der dømt hygge – og “Hotellet” på dvd.

Fantastisk weekend. Hvor er livet bare dejligt :o)

aug 09
Fra mig – til mig :o) Posted by Stine

Så varer det ikke så mange dage, før der kommer endnu en fin lille kugle til min samling. En helt særlig en, der ikke findes mange af …

tulip-troldekugle

jul 27

Jeg fik ikke lige blogget, som egentlig var tanken. Efter Vi kom hjem fra Tenerife gik jeg virkelig i ferie-mode. Doven, afslappet og med “det når vi nok”-attituden. Og er det egentlig ikke også det det handler om?

Mandag til torsdag var vi i Røvland. 4 dejlige dage derovre. Mandag som en klar favorit. Turen gik mod Skagen, med en overnatning der, for at opleve Skagen by – og Grenen selvfølgelig. Og det blev jo endnu bedre af at Søsser og hendes to øgler meldte at de var klar på at tage med. Fedt! Dejligt at se dem, vi manglede dog store Martin, der desværre skulle arbejde. Fantastisk at opleve Grenen, og de to have der mødes. Jeg havde slet ikke drømt om at det var SÅ høje bølger det skabte, for på billeder ser det jo så idylsk og fredeligt ud. Men vild oplevelse for en inkarneret sjællands-københavner var det!
Vi spiste fiskehalløj på Skagen havn bagefter. Fish’n'chips – ungerne spiste blæksprutteringe, fiskefiletter og fiskedeller. Søsser brillierede med en fisketallerken (der fyldte hele bordet) og så var det ellers bare at gå i gang med at partere fisk og rejer og hummere og hvad ved jeg. Det så flot ud – men jeg tror bare jeg holder mig til Fish’n'Chips.
Resten af aftenen gik med at gå rundt i byen, og at køre til Gammel Skagen og se de gamle huse. Og lede efter indgangen til den Tilsandede Kirke.

Tirsdag gik vi så ind og så kirken. Desværre havde ingen af os tænkt på at man skulle betale for at komme ind i kirken, så det blev et kig udefra. Det blev øglebasserøven lidt skuffet over. Og mig selv også – men der var ikke ligefrem nogen af os der gad rende 2 km frem og tilbage for at hente penge.
Næste stop; Memozz! Rettere hos Jens Peter. Jeg havde spurgt om han havde lyst til et lille visit når vi alligevel var på de kanter. Og det havde han. Hold op en hyggelig eftermiddag vi havde. Det var bare så dejligt. Og virkelig fantastisk at se hans livsværk – Memozz.
Videre mod Ålborg. Jeg synes vi skulle op i Ålborgtårnet. Jeg troede det var et rigtigt spisested, men det er jo så “bare” et cafeteria. Og ja så kostede det 80 bobs for 2 voksne og 1 øgle og komme op og ned med elevatoren. Flot udsigt – de 10 minutter vi var der – så ville jeg gerne ned i en fart. Pyha! Det var sådan at man kunne mærke konstruktionen svaje lidt i vinden. Jeg havde ikke ro i kroppen før jeg var nede igen.
Men så røg mad-planerne, og efter råd fra Søsser prøvede vi så hos Bones. Der var selvfølgelig ikke plads. Så vi tog på Jensens – sad udenfor – og det var faktisk dejligt. Men lidt koldt tilsidst.
Tilbage var bare at finde Billund og hotellet. Der er langt fra Ålborg – men det gik nu alligevel. Vi var der ved 23 tiden, godt trætte og lige til at hælde i seng.

Onsdag var vi i Legoland. Og vejret artede sig desværre ikke helt som ønsket – der var 2-3 temmelige store byger, hvor der var dømt gennemblødt tøj. Men okay, det var der nogle af os der havde i forvejen efter turen i rafting’en.
Men vi investerede da i 2 dyre legoparaplyer – de er evigt minde om gennemblødte os! :o)
Dagen blev tilbragt sammen med Charlotte og hendes familie – det var meget fedt at de skulle derover også og vi så kunne mødes. Basseøglen havde meget glæde af Charlottes øgle, Mikkel. Og de fik prøvet nogle ting sammen. Og sammen med de andre vandt de selvfølgelig Falck-vandsluknings-fidusen. Seje børn – OG voksen :o)
Vi spiste på Hotel Legoland til frokost, og det var meget godt, så vi slap for overfyldte små restauranter i parken. Men jeg er ikke ked af at vi ikke boede på Hotel Legoland. Det er ALT for dyrt. Vi gik ud ved 19 tiden, og var faktisk godt brugte også.

Torsdag – som var en af de ting jeg havde glædet mig meget til – var vi i Lalandia i Billund. Det skulle jo være super fantastisk i forhold til Rødby. Det var da også sjovt. Der er mange flere aktiviteter for børnene, legeland med vand – sjovere rutchebaner hvor man sad i en ring – nøj der var fart på! Pool til de helt små oppe i samme plan (modsat Rødy) – men alligevel synes jeg at det var lidt skuffende. Det var meget mindre end Rødby – sådan syner det i hvertfald. Men øglerne hyggede sig vildt godt, og var ikke til at slæbe ud. I øvrigt er maden kedelig. Ikke noget sundt alternativ udover en sandwich, hvis man ikke gider frituremad. Og ualmindelig lang kø hele tiden.
Selve Lalandi-byen – der også er noget mindre end Rødby, er dog anderledes og meget hyggeligere. Der er lavet en himmel over det meste af området, der ligner en rigtig himmel. Flot – og gav en fantastisk stemning.
Alt i alt var det da fint at prøve – men ikke noget jeg kører langt for en anden gang – og sikken larm. Vi var trætte i ørerne resten af dagen.
Baslingøglen skulle på ferie hos Onkel Kim og Maria – og vi nåede lige en tur til Vejle og kigge lidt, købe en fin troldskugle til mig – og spise… på Jensens!
Tilbage til Billund hvor Maria hentede basling. Og så var det ellers bare hjemad med os. Igen, godt trætte…

troldekugler-pink

Og så – lige en detalje – hold da k… hvor er det dyrt at holde ferie i Danmark. Ja, jeg vidste det jo godt, men alligevel. Det var LANGT billigere at være på Tenerife – altså hvad mad, sjov osv angår. Knapt 9000 brugte vi på alt fra transport og hotel, til mad og sjov.
Godt man får løn den 25 :o)

Og så er der ellers bare tilbage at sige – tak for et par dejlige ferie uger. Nu venter hverdagen igen.

jun 24
Smiley kugle nr. 2 Posted by Stine

Så kom den anden troldekugle. En jeg havde budt på på eBay – fordi jeg VILLE have en – inden jeg var så heldig at få den af Troldekugler.dk.

Så er der to udgaver af smiley’erne i mit armbånd – og så er den del troldekuglehistorien sikret :o)

Her er vidunderet :

lillasmileykugle

jun 14

smiley_kugle
Så kom den endelig. Jeg har bare glædet mig helt vildt. Og måske er der mange der umiddelbart ikke synes den er hverken særlig køn eller “noget særligt”  – men det er den bare for mig. En del af historien med troldekuglerne :o)

Jeg er mere end glad for den – og jeg har også fået en i meget fine farver. Jeg kunne have fået meget værre, så jeg er bare så tilfreds – og glad for at hos Troldekugler ville sende den til mig.

jun 12

I dag kommer der en helt særlig unika troldekugle med posten til mig.  En unika er en der kun er lavet én af.
Kuglen var et event troldekugler.dk lavede, hvor kuglerne blev givet væk. En happy-event. Og den har jeg bare HELT misset.
Jeg søgte hos 15! forskellige guldsmede og forhandlere, uden held. De sidste var netop givet væk de sidste par steder.
Så jeg skrev en mail til de søde mennesker bag troldekugler, og fortalte om min søgen. Det resulterede i at jeg jo så modtager en i dag med posten, som skrevet… Jeg GLÆDER mig! :o) Billede følger senere.

maj 14
People’s bead 2009 Posted by Stine

Hvis i er troldekugle-ensusiaster lige som mig, så kender i måske allerede Peoples Bead 2009. Stedet, hvor der sendes forslag ind til design af en ny troldekugle valgt af “folket” – deraf navnet.

Jeg er ingen kunstner, og jeg er ikke ret god til at tegne, men alligevel synes jeg at mine 2 ideer til nye troldskugler skulle være med – selvom der er tusinde af designs.

Der bliver udvalgt 10 den 1/6  og herefter skal der så stemmes om hvilken en af de 10 det skal være.  Jeg tror nu forøvrigt at nogle af dem med en jordklode, kommer med på top 10. Så godt tegner jeg ikke (og min stedssand er elendig, ligeså min geografiske sans) så sådan en tegnede jeg ikke.

Derimod tegnede jeg de her to..

Seahorse

Seahorse

Puzzle

Puzzle

Jeg håber da lidt at en af dem kommer på top 10 – men så igen, jeg ville godt nok blive overrasket… 1/6 finder jeg ud af det :o)

maj 04
Sødegaver… bare fordi! Posted by Stine

Det var jo lidt uheldigt med troldekuglerne – så jeg stod jo faktisk med 2 x 2 ens troldekugler. Stakkels Martin. Men altså, nu har jeg jo så byttet mine to dubletter i fredags, til den her :

diamantkugle Diamantkuglen.. den er bare SÅ super flot. Men altså - jeg havde vildt svært ved at vælge, for der ER jo mange fine kugler, og jeg havde svært ved at vælge mellem diamantkuglen og den her:

rodstribe

Den er knapt så brunlig i virkeligheden….faktisk mere gennemsigtig, men billederne online snyder tit…
Og valget mellem dem blev heldigvis ikke nødvendigt.. jeg fik begge to ! Nogle gange er man bare heldig…  og der kunne pludselig afskrives en sødegave mere :o)

Next »